Kärnfull Energi ApS' leveringsbetingelser for privatkunder Gældende pr. 7. november 2022. 1. Generelt
1.1 Disse leveringsbetingelser (”Leveringsbetingelser”) gælder for al Kärnfull Energi ApS ’ handel med el inklusiv netydelse (distribution) med kunder (”Kunden”), hvor ellen hovedsageligt er til privat brug. Gældende Leveringsbetingelser kan altid findes på www.karnfull.dk/betingelser
1.2 Kärnfull Energi ApS CVR-nr. 42439258 (”Kärnfull Energi ApS ”) er et datterselskab af det svenske moderselskab Kärnfull Future AB, organisationsnummer: 559211-1552.
2. Aftale og produkter
2.1 Kärnfull Energi ApS og Kundens konkrete aftale om handel og leverance af el omtales i det følgende "Aftalen". Af Aftalen fremgår Kundens produkt. Nærmere oplysninger om Kärnfull Energi ApS´s produkter, herunder produkternes standardvilkår, egenskaber og priser, findes på www.karnfull.dk. Leveringsbetingelserne er en integreret del af Aftalen. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Leveringsbetingelserne og Aftalen, er det Aftalen, der har forrang.
2.2 Såfremt der er aftalt særlige vilkår for eksempelvis priser, binding, afregning med videre vil disse fremgå af Aftalen. Hvis de særlige vilkår ifølge Aftalen er tidsbegrænsede, vil det efter tidsbegrænsningens udløb være produktets standardvilkår i forhold til priser, afregning med videre, som er gældende.
2.3 Kunden har ved indgåelsen af Aftalen bekræftet, at Kunden hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Hvis det viser sig, at Kunden hovedsageligt handler inden for sit erhverv, kan Kärnfull Energi ApS kræve, at Kärnfull Energi ApS s Leveringsbetingelser for salg af el til erhvervsdrivende finder anvendelse.
2.4.1 En betingelse for denne Aftales gyldighed er, at målepunktet som Kunden ønsker elleverance til, har status som ”tilsluttet”(E22) i Energinets Datahub. Kunden har pligt til at oplyse målepunktets status til Kärnfull Energi ApS, såfremt målepunktets status ikke er ”tilsluttet”(E22). Ved Aftalens indgåelse kontrollerer Kärnfull ikke målepunktets-status. Har Kunden indgået en Aftale med Kärnfull Energi ApS om et målepunkt med status ”afbrudt (E23), er Aftalen ugyldig. Hvis målepunktet som kunden ønsker elleverance til, har status som ”afbrudt” i Energinet Datahub(E23), er Kärnfull Energi ApS således ikke forpligtet til at iværksætte elleverance, da der ikke er indgået en gyldig aftale. 2.4.2 Kärnfull Energi ApS kan dispensere for paragraf 2.4.1 efter en konkret vurdering.
2.4.2. Såfremt en ny kundes målepunkt er afbrudt, kan Kärnfull Energi ApS genåbne strømmen. Dette gør Kärnfull Energi ApS udelukkende efter betaling af et depositum svarende til minimum 1 måneds elforbrug, samt at der betales en aconto faktura for indeværende plus kommende måned. Aconto fakturaen har forfald en uge efter afsendelse. Såfremt aconto fakturaen ikke betales rettidigt, kan Kärnfull Energi ApS ophæve Aftalen.
2.5. Umiddelbart efter indgåelse af Aftalen, sender Kärnfull Energi ApS en aconto-regning til Kunden. Denne aconto-regning har forfald 7 dage efter forsendelsesdatoen. Såfremt aconto-regningen ikke betales til tiden, forbeholder Kärnfull sig til retten til, at annullere Aftalen, såvel som leverandørskiftet i Energinets datahub.
2.6 Kommunikation foregår udelukkende via mail og ved indgåelse af denne Aftale, samtykker Kunden til dette. Det er kundens ansvar at sikre korrekt mail. Såfremt Kärnfull Energi ApS kan dokumentere, at mails er fremsendt, tager Kärnfull Energi ApS intet ansvar for eventuelle konsekvenser af, at kunder overser mails, eller undlader at reagere på mails. Dette inkluderer rykkerskrivelser og afbrydninger af strømmen, ved manglende betaling.
2.7 Kärnfull Energi ApS forbeholder sig retten til at tilføje et tillægsprodukt til en kundes aftale med ti hverdages varsel. Dette produkt kan være, men er ikke afgrænset til:
- Tillæg ved ekstra-aftale om bagudrettet betaling af el.
- Risikotillæg i tilfælde af, at en kunde efter 3 rykkere ikke har betalt sin elregning.
3. Priser
3.1 Kundens samlede pris er sammensat af følgende tre komponenter:
1. Betaling for el: Kunden betaler en variabel handelspris for hver forbrugt kWh el, der følger indkøbsprisen time for time inklusiv et tillæg. Såfremt den variable pris baseres på indkøbsprisen, udgøres indkøbsprisen af:
Spotprisen på den nordiske elbørs (NordPool). Eventuelle balance-, profil- og handelsomkostninger ved indkøb af el. Eventuelle udgifter til klima-elementer såsom certifikater, CO2-kompensation, klimainvesteringer og lignende. Herudover kan betaling for el inkludere et månedligt abonnement per elmåler/aftagenummer. Det valgte produkt, priser samt metode til opgørelse heraf fremgår af Aftalen.
2. Betaling for transport af el: Kunden betaler et netabonnement samt en nettarif. Det er beløb, som Kärnfull Energi ApS bliver opkrævet af Kundens Netselskab på basis af hver enkel elmåler/aftagernummer og tilhørende forbrug. Disse beløb fakturerer Kärnfull Energi ApS videre til Kunden. Kunden betaler således dette og de øvrige beløb, som Kärnfull Energi ApS opkræves for leveringen af net- og systemydelser til Kunden. 3. Betaling for offentlige forpligtelser, skatter og afgifter: Kärnfull Energi ApS opkræver de offentlige forpligtelser, skatter og afgifter, som Kärnfull Energi ApS er forpligtet til at opkræve Kunden på vegne af den danske stat.
3.2 Både Netselskabet, Energinet og den danske stat kan ændre satserne, ligesom de kan indføre yderligere former for betalinger, afgifter med videre. Sådanne ændringer vil uden videre slå igennem i Kundens samlede elpris og vil alene blive varslet over for Kunden, såfremt gældende lovgivning kræver det. De satser, som Kärnfull Energi ApS opkræves af Netselskabet, Energinet og det offentlige, kan findes på Netselskabets, Energinets og SKATs hjemmesider.
3.3 Kunder, som er berettigede til særlige afgiftsforhold, er selv ansvarlige for at at identificere og give besked til Kärnfull Energi ApS om disse. I så fald indgås en Tillægsaftale herom. Der kan findes yderligere information på www.karnfull.dk/elafgift
4. Leveringsforholdets løbetid, opsigelse og ophør
4.1 Leverancen begynder på det tidspunkt, som fremgår af Aftalen, og når Kärnfull Energi ApS er registreret som Kundens elselskab i den centrale Datahub, hvilket er en betingelse for opstart af leverancen. Aftaler mellem Kärnfull Energi ApS og Kunden er som udgangspunkt løbende og fortsætter, indtil de opsiges eller bringes til ophør af en af Aftalens parter.
4.2 Aftalen har ingen bindingsperiode, og der er er intet opsigelsesvarsel. Der er en række opsigelsesbetingelser, som kunden skal overholde. Disse er listet i punkt 4.3.
4.3 Kunden kan opsige aftalen når som helst. Hvis Kunden på opsigelsestidspunktet ejer eller fremgår som ejer i offentlige registre af den ejendom, som Aftalen vedrører, får Kundens opsigelse uanset ovennævnte først effekt fra det tidligste af følgende tidspunkter:
a. Når Kärnfull Energi ApS fra Kunden eller ad anden vej modtager meddelelse om og har haft mulighed for at verificere, at Kunden eller en anden kunde har indgået en ny aftale med et andet elselskab om elleverance til ejendommen.
b. Når Kärnfull Energi ApS fra Kunden eller ad anden vej modtager meddelelse om og har haft mulighed for at verificere, at elforsyningen til ejendommen er afbrudt.
c. Når Kärnfull Energi ApS fra Kunden eller ad anden vej modtager meddelelse om og har haft mulighed for at verificere, at Kunden ikke længere fremgår som ejer af ejendommen i offentlige registre.
4.4 Hvis Kunden beder Kärnfull Energi ApS afbryde elforsyningen til ejendommen jævnfør afsnit 4.3 stk. b, vil Kärnfull Energi ApS straks videresende anmodningen til det relevante Netselskab. Netselskabet vil herefter foretage afbrydelsen. Kärnfull Energi ApS kan blive pålagt et gebyr af Netselskabet for afbrydelsen, som Kunden i så fald er forpligtet til at betale.
4.5 Kärnfull Energi ApS kan igangsætte afbrydelse af elforsyningen til Kunden, i særlige tilfælde: Hvis Kunden ikke betaler sine regninger, har Kärnfull Energi ApS 10 dage efter afsendelse af 2. rykker, ret til at kræve sikkerhedsstillelse, for betaling fra kunden. Sikkerhedsstillelse kan have en værdi af op til 5 måneders gennemsnitligt elforbrug på kundens målepunkt(er). Er denne sikkerhedsstillelse ikke modtaget efter 15 dage, har Kärnfull Energi ApS ret til at ophæve Aftalen og dermed til at afbryde strømmen til alle kundens målepunkter.
4.6 Hvis Kärnfull Energi ApS har ophævet Aftalen med Kunden og afbrudt elforsyningen, kan Kunden ikke kræve levering fra Kärnfull Energi ApS, førend Kunden har betalt det skyldige beløb og hvis påkrævet har stillet sikkerhed for fremtidig betaling.
4.7 Omkostninger forbundet med afbrydelse samt genoprettelse af elforsyning betales af Kunden.
4.8 Ved aftalens ophør vil Kunden fra Kärnfull Energi ApS modtage slutafregning senest seks uger efter, leverandørskifte har fundet sted i Datahubben eller tidspunktet for leveringsophør i forbindelse med flytning. Slutafregning betragtes som altovervejende hovedregel som endelige saldoopgørelser.
4.9 Kärnfull Energi ApS har ret til at opkræve et gebyr i forbindelse med slutafregning ved adresseflytning eller opsigelse af Aftalen til dækning af omkostninger i forbindelse hermed, jævnfør nærmere afsnit 12.
5. Flytning
5.1 Hvis Kunden flytter adresse, bliver den eksisterende Aftale og vilkår overført til samtlige elmålere/aftagenumre på den nye adresse. Når den eksisterende Aftale og vilkår overføres til den nye adresse, vil Kunden på den nye adresse blive afregnet ud fra kWh-handelspris og Netselskabets net- og systemydelser på den nye adresse.
5.2 Aftalen vil også fortsat gælde for alle elmålere/aftagenumre på den fraflyttede adresse, indtil disse elmålere/aftagenumre opsiges af Kunden i henhold til vilkår for opsigelse jævnfør afsnit 4. Kunden hæfter for forbrug på den fraflyttede adresse indtil elmålere/aftagenumre opsiges, eller anden person overtager Aftalen på adressen.
5.3 Udgøres Kunden af flere personer, og fraflytter en af disse personer leveringsadressen, mens en eller flere personer fortsat bor på adressen, kan den fraflyttede person kræve at få slettet sit navn, CPR-nummer med videre med en dags varsel. Sker dette, hæfter den fraflyttede person ikke for fremtidigt forbrug på adressen. Kärnfull Energi ApS kan anmode den fraflyttede person om at dokumentere fraflytningen.
5.4 Meddelelse om flytning skal gives til Kärnfull Energi ApS tidligst to måneder og senest ti arbejdsdage inden flytningen. Kunden skal oplyse den nye adres- se, datoen for flytningen og sit CPR-nummer.
5.5 Hvor Aftalen opsiges i forbindelse med adresseflytning, modtager Kunden en slutafregning senest seks uger efter det seneste tidspunkt af enten datoen, hvor Kärnfull Energi ApS har fået meddelelse om flytningen, eller datoen for flytningen, som Kunden har meddelt Kärnfull Energi ApS.
5.6 Hvis elmåleren ikke kan fjernaflæses af Netselskabet, skal kunden på datoen for flytningen selv aflæse elmåleren. Modtager Kärnfull Energi ApS ikke en aflæsning fra Netselskabet eller Kunden i forbindelse med flytningen, vil Kärnfull Energi ApS foretage slutafregning af elforbruget på den fraflyttede adresse på baggrund af et estimeret forbrug, der beregnes af Netselskabet. Modtages en aflæsning efterfølgende, kan Kärnfull Energi ApS vælge at efterregulere.
5.7 I tilfælde af Kundens manglende aflæsning kan Kärnfull Energi ApS blive pålagt et gebyr fra Netselskabet. Gebyret vil i så fald blive opkrævet hos Kunden.
5.8 Viderefakturering af omkostninger til Netselskab, for afbrydelse af målepunkt, i forbindelse med flytning. I tilfælde af fraflytninger fra lejemål, vil Kärnfull Energi ApS som udgangspunkt lave en ejertilflytning, i overensstemmelse med Elforsyningsloven §6c. Dette vil som udgangspunkt ikke medføre Kunden omkostninger. I visse tilfælde modsætter ejere af lejemål sig dog ejertilflytninger, og gør brug af deres lovhjemlede ret til i stedet at kræve målepunktet afbrudt. Denne afbrydelse er en service, som Kärnfull Energi ApS betaler Netselskabet for at udføre, hvorfor Kärnfull Energi ApS forbeholder sig retten til at viderefakturere eventuelle omkostninger forbundet med afbrydelse til Kunden – også hvis afbrydelsen først foretages, efter kunden er fraflyttet.
6. Forholdet mellem Kunden, Kärnfull Energi ApS og Netselskabet
6.1 Kundens geografisk bestemte Netselskab varetager transport af strømmen til leveringsadressen. Det er en forudsætning for Kärnfull Energi ApS’ssalg af el i henhold til disse Leveringsbetingelser, at Kunden har en aftale om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet med sit lokale Netselskab og, at Kunden til enhver tid opfylder Netselskabets betingelser.
6.2 Elleverancen er inklusiv balancekraft. Det betyder, at Kunden til enhver tid kan aftage el efter øjeblikkeligt behov.
6.3 Netselskabet forestår transport af el fra højspændingsnettet til forbrugspunktet, hvorunder Kunden især skal være opmærksom på, at:
Netselskabet er ansvarlig for kvaliteten af den leverede el, som skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer, der fremgår af Netselskabets Tilslutningsbestemmelser og/eller offentlige forskrifter.
Netselskabet er ansvarlig for strømafbrydelser, herunder afbrydelser i tilfælde af nødvendigt arbejde på det kollektive elforsyningsnet.
Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af elmålere og hente elforbrugsdata hjem.
Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til elanlæg, herunder elmålere og elinstallationer på Kundens ejendom i forbindelse med efter- syn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af elanlæg med videre samt i forbindelse med afbrydelse af elforsyningen.
Kunden skal, såfremt elforsyningen til Kundens ejendom er blevet afbrudt, og der skal ske genåbning, sørge for, at alle elektriske apparater på ejendommen er slukkede, inden genåbningen finder sted.
Kunden skal på anmodning fra Netselskabet foretage selvaflæsning af elmålere og indberette resultatet til Netselskabet.
Kärnfull Energi ApS har ret til midlertidigt at stoppe elleverancen i de tilfælde, hvor Netselskabet eller Energinet afbryder elforsyningen.
Kärnfull Energi ApS har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskifte over for den systemansvarlige (Energinet) og Netselskabet.
Kärnfull Energi ApS’s handel med el i henhold til Aftalen og Leveringsbetingelserne omfatter kun de i Aftalen beskrevne elmålere/aftagenumre.
6.4 Kunden skal underrette Kärnfull Energi ApS, såfremt kunden bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for Kärnfull Energi ApS’slevering, for eksempel større ændringer i Kundens forventede elforbrug, ændring af navn, ændring af adresse, og så videre.
6.5 Kärnfull Energi ApS forbeholder sig ret til at henvise kunden til Netselskabet vedrørende spørgsmål og information omkring levering.
7. Måledata
7.1 Forbruget måles af Netselskabet, hvis målinger og måleudstyr danner grundlag for afregning og gøres tilgængelig for Kärnfull Energi ApS via Datahubben. Hvis måledata ikke foreligger eller er behæftet med fejl, afregnes forbruget ud fra et skøn over Kundens forbrug.
7.2 Endelig afregning sker på baggrund af det faktisk målte forbrug, når måledata foreligger fra Netselskabet. Kunden skal acceptere en efterføl- gende korrektion af det opkrævede i tilfælde af fejl eller forsinkelser i forbindelse med Kundens måledata uanset årsagen hertil.
7.3 Såfremt Kundens forventede årsforbrug er oplyst i Aftalen, er dette baseret på oplysninger fra Netselskabet, som er gjort tilgængelige i Datahubben.
7.4 Kunden skal rette henvendelse til Kärnfull Energi ApS, såfremt Kunden har mistanke om, at de foretagne målinger ikke er korrekte, således at Kärnfull Energi ApS kan rette henvendelse til Netselskabet om dette. Kärnfull Energi ApS retter ligeledes henvendelse til Netselskabet, såfremt Kärnfull Energi ApS har mistanke om, at de foretagne målinger ikke er korrekte.
8. Afregning
8.1 Afregning af forbrug sker månedligt. Kunden afregnes forud ved indbetaling af et acontobeløb. Første aconto-afregning sker inden leveranceopstart, og aconto-afregning sker herefter hver måned.
8.1.2: Efter kundens ønske kan Kärnfull Energi ApS tilbyde, at aconto-modellen erstattes af depositum plus ren bagudbetaling. Kärnfull Energi ApS kan kræve forøgelse af det forventede årsforbrug, som ligger til grund for depositummet, med en uges varsel.
8.2 Acontobeløb til afregning udregnes månedligt på baggrund af Kundens forventede forbrug samt den senest kendte elpris
8.3 Kärnfull Energi ApS korrigerer løbende for faktisk forbrug målt af Netselskabet og oplyst i Datahubben samt for aftaler med variabel pris de realiserede priser, hvorom det gælder, at:
For Kunder med fjernaflæste elmålere, hvor Netselskabet opgør forbrug på timebasis, foretages endelig afregning på baggrund af Kundens realiserede forbrug time for time og indkøbspriserne de pågældende timer.
For kunder med ikke-fjernaflæste elmålere, eller hvor Netselskabet ikke opgør forbrug på timebasis, foretages endelig afregning på baggrund af Kundens realiserede forbrug og den gennemsnitlige indkøbspris i afregningsperioden.
8.4 Netselskabet er ansvarlig for måleudstyret og for målingernes korrekthed. Hvis Kärnfull Energi ApS eller Kunden får mistanke om, at de gennemførte målinger ikke er korrekte, retter Kärnfull Energi ApS om nødvendigt henvendelse til Netselskabet med henblik på en afklaring.
8.5 Regulering af afregning kan kræves for den periode, hvori fejl kan påvises, idet de almindelige forældelsesregler dog gælder. Som fejl anses også fejl i skønnet forbrug som følge af manglende indberetning.
8.6 Det er Kundens pligt gennem Netselskabet at sikre Kärnfull Energi ApS de nødvendige måleraflæsninger. Hvis måledata ikke foreligger eller er fejlbehæftede, afregnes Kunden ud fra et beregnet forbrug baseret på tidligere forbrug på leveringsadressen og Kundens tilsluttede brugsgenstande.
8.7 For lidt eller for meget indbetalt acontobeløb forrentes ikke i perioden forud for endelig afregning.
8.8 Kärnfull Energi ApS har ret til at foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som Kunden måtte have til Kärnfull Energi ApS eller til selskaber, som Kärnfull Energi ApS er koncernforbundne med.
8.9 Krav mod Kärnfull Energi ApS som følge af unøjagtig og forsinket fakturering med videre kan rettes mod Kärnfull Energi ApS.
9. Betalingsbetingelser
9.1 Alle betalinger vedrørende elleverancen afregnes i danske kroner inklusive moms i det omfang, beløbet er momspligtigt.
9.2 Betaling til Kärnfull Energi ApS kan ske via de betalingskanaler, Kärnfull Energi ApS stiller til rådighed. Det kan være, men begrænser sig ikke nødvendigvis til:
Betalingsservice
Indbetalingskort
MobilePay Invoice
9.3 Betalingsfrist samt, hvortil betaling skal ske, fremgår af opkrævningen. Er betalingsfristen en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, er den førstkommende hverdag/bankdag herefter den gyldige betalingsfrist.
9.4 Sker betaling efter betalingsfristen, er Kärnfull Energi ApS berettiget til at kræve renter i henhold til renteloven af restgælden fra denne dato, og indtil betaling sker. Kärnfull Energi ApS opkræver gebyr ved fremsendelse af rykkerskrivelser, jævnfør nærmere afsnit 12.
9.5 Overskrides betalingsfristen for rykkerskrivelser, medfører dette, at Kärnfull Energi ApS har ret til at udøve misligholdelsesbeføjelser. Udøvelsen af misligholdelsesbeføjelser reducerer ikke Kundens betalingspligt.
10. Kreditgodkendelse
10.1 Kärnfull Energi ApS’s indgåelse af Aftalen er betinget af, at Kärnfull Energi ApS kan kreditgodkende Kunden. Kärnfull Energi ApS har til brug for kreditgodkendelse ret til at indhente oplysninger i kreditoplysningsbureauer, advarselsregistre med videre.
10.2 Kunde- og kreditoplysninger opdateres løbende ved at indhente oplysninger fra CPR-registret samt kreditoplysningsbureauer godkendt af Datatilsynet.
11. Sikkerhedsstillelse og ophævelse af aftale
11.1 Vurderes det, at der er en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, kan Kärnfull Energi ApS, under iagttagelse af lovgivningens regler herom, stille krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for at indgå Aftalen eller for fortsat levering. Denne sikkerhed kan være i form af kontant depositum eller lignende. Kärnfull Energi ApS vil fremsende krav om sikkerhedsstillelse 10 dage efter, at rykker nr. 2 for manglende betaling er leveret til kunden.
11.2 Undlader Kunden at stille sikkerhed, er Kärnfull Energi ApS berettiget til at ophæve Aftalen med virkning i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning efter, at Kunden skriftligt er varslet om ophævelsen. Ophævelse af aftalen indebærer at Kärnfull Energi ApS anmoder Netselskabet om afbrydelse af målepunkt. Eventuelle følger af en ophævelse af elleverancen - foretaget efter ovennævnte fremgangsmåde - er Kärnfull Energi ApS uvedkommende.
11.3. Gældende sikkerhedsstillelses-frist per 20. juli 2020: Hvis Kärnfull Energi ApS har bedt dig stille sikkerhed for fremtidige betalinger, og du ikke har stillet sikkerheden til tiden, kan Kärnfull Energi ApS hæve din aftale efter et varsel på tre dage. Den angivne frist kan til enhver tid justeres i henhold til nye bestemmelser i lovgivningen.
11.4. Hvis kundens målepunkt afbrydes i henhold til ovenstående kriterier vil kunden skulle betale det, som det koster at afbryde elforsyningen til adressen. I denne situation henviser Kärnfull Energi ApS til de gebyrer, som er gældende hos det lokale Netselskab.
11.5. Følgende retningslinjer er udarbejdet med juridisk hjemmel i § 6 b i Lov om Elforsyning (LBK nr. 840 af 15/08/2019).
12. Gebyrer
12.1 Kärnfull Energi ApS anvender en række gebyrer, som har til formål at dække omkostninger, som Kärnfull Energi ApS påføres som led i håndtering af Aftalen, som for eksempel kan være, men ikke begrænser sig til:
Afbrydelses- og genåbningsgebyrer.
Aflæsningsgebyr.
Faktureringsgebyrer.
Rykker- og inkassogebyrer.
Slutafregningsgebyr i forbindelse med opsigelse og flytning.
Engrosgebyr.
12.2 De aktuelle gebyrer kan findes på www.karnfull.dk. Bemærk, at de fleste gebyrer opkræves per registreret elmåler.
12.3 Kärnfull Energi ApS forbeholder sig retten til at ændre i eksisterende gebyrer, herunder at indeksregulere dem, samt at indføre nye gebyrer til dækning af Kärnfull Energi ApS’s omkostninger i forbindelse med håndtering af Aftalen eller processer afledt heraf, jævnfør herved afsnit 18. I begge tilfælde vil Kunden blive varslet herom i overensstemmelse med gældende lovgivning. Gebyr for komplekse elvarme-sager:
Såfremt kunden har afgivet manglede eller fejlagtig information, som påfører Kärnfull Energi ApS ekstrarbejde i forbindelse med elvarme-sager, kan Kärnfull opkræve et gebyr på 1000 kr. Eksempel på sådanne kan være:
- Glemt af afmelde elvarme ved tidligere leverandør, således at Kärnfull skal lave kompleks sagsbehandling.
- Hvis elvarmesager påfører uforholdsmæssig sagsbehandling, sammenlignet med almindelige sager.
13. Personoplysninger
13.1 Til brug for administration af leveringsforholdet indsamler, behandler, videregiver og opbevarer Kärnfull Energi ApS i overensstemmelse med person- datareglerne relevante personoplysninger om Kunden og Kundens forbrugsrelaterede forhold. Dette sker alene i det omfang og i det tidsrum, det er nødvendigt for opfyldelse af Aftalen eller overholdelse af vores retlige forpligtelser. Personoplysninger omfatter blandt andet navn, CPR- nummer, leveringsadresse, telefonnummer og andre kontaktdata samt alle oplysninger modtaget via Datahubben. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i Kärnfull Energi ApS’s Kundeunderretning på www.karnfull.dk/kundeunderretning.
14. Kundens oplysningspligt
14.1 Kunden skal ved aftaleindgåelsen oplyse navn, leveringsadresse, aftagenummer, CPR-nummer, telefonnummer og e-mailadresse. Kunden skal desuden oplyse, hvis faktureringsadressen er en anden end leveringsadressen.
14.2 Kärnfull Energi ApS’s indgåelse af Aftalen er betinget af, at Kärnfull Energi ApS har ret til at indhente stam- og forbrugsoplysninger med mere til brug for Kärnfull Energi ApS’s kontakt til Datahubben.
14.3 Sker der ændringer i de angivne oplysninger, skal disse hurtigst muligt meddeles Kärnfull Energi ApS.
14.4 Meddelelser fra Kärnfull Energi ApS anses for at være kommet frem til Kunden, når Kärnfull Energi ApS har kommunikeret via minimum én af de kontaktoplysninger (herunder adresse, telefonnummer og e-mailadresse) som Kunden har oplyst til Kärnfull Energi ApS.
15. Misligholdelse
15.1 Hvis en part væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Aftalen, har den anden part ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning. Væsentlig misligholdelse kan blandt andet være Kundens manglede opfyldelse af Kärnfull Energi ApS’s krav om sikkerhedsstillelse eller ophør af Kundens aftale med Netselskabet. Hvis Kunden misligholder sine betalingsforpligtelser, er Kärnfull Energi ApS berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler.
15.2 Hvis Netselskabet eller den systemansvarlige afbryder eller begrænser leverancerne til Kunden som følge af forhold, der ikke skyldes Kunden og/ eller Kärnfull Energi ApS, betragtes dette ikke som misligholdelse af Aftalen.
15.3 Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Kunden straks underrette Kärnfull Energi ApS herom, og aflæsning af elmåleren skal ske straks. Kärnfull Energi ApS kan i disse tilfælde ophæve Aftalen, alternativt kræve sikkerhedsstillelse medmindre andet præceptivt følger af lovgivningens regler.
16. Fortrydelsesret og eventuel bindingsperiode hos kundens tidligere elleverandør
16.1 Kunden har 14 dages fortrydelsesret, som regnes fra dagen, hvorpå Aftalen er indgået. Ønsker Kunden at gøre brug af fortrydelsesretten, skal denne utvetydigt afgive en erklæring til Kärnfull Energi ApS. Kunden kan vælge at benytte standard fortrydelsesformularen i forbrugeraftalelovens bilag 3. Meddelelsen skal være afsendt senest på dagen, hvor fristen udløber. Såfremt fortrydelsesretten udløber på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, kan fortrydelse ske den følgende hverdag.
16.2 Har Kunden i forbindelse med aftaleindgåelse givet samtykke til, at elleverancen påbegyndes inden fortrydelsesretten udløber, erkender kunden samtidig at skulle betale for elleverancen inklusive eventuelle abonnementer og gebyrer fra det tidspunkt, hvor elleverancen påbegyndes, og indtil leverancen kan bringes til ophør i henhold til fortrydelsen.
16.3 Visse elselskaber pålægger bindingsperioder og opsigelsesfrister. Hvis en kunde skifter til Kärnfull Energi ApS, er det kundens ansvar at undersøge hvorvidt deres nuværende elleverandør opkræver sådanne gebyrer, og eventuelt tilrettelægge sin opsigelse hos deres nuværende leverandør, så disse gebyrer undgås. Kärnfull Energi ApS tager intet ansvar for sådanne gebyrer. Når en kunde tilmelder sig levering fra Kärnfull Energi ApS, går der 14 dage (fortrydelsesperiode), før de overføres til elleverance Kärnfull Energi ApS. Vi anbefaler alle nye kunder at bruge denne fortrydelsesperiode til at undersøge bindingsperioder og opsigelsesfrister, og kontakte Kärnfull Energi ApS hurtigst muligt, hvis det viser sig at der er frister, som der skal tages højde for. Vi kan i disse situationer udskyde opstartsdatoen, til hvad end kundens ønsker.
17. Leveringshindringer og Force Majeure
17.1 Indtræffer begivenheder, der ligger uden for Kärnfull Energi ApS’ skontrol (Force Majeure) efter indgåelse af Aftalen, er Kärnfull Energi ApS fri for ethvert ansvar. Dette gælder blandt andet erstatningsansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til Aftalen og Leveringsbetingelserne samt følgerne heraf, hvis dette er blevet umuligt eller urimeligt vanskeligt (herunder vil medføre afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske opofrelser).
17.2 Som Force Majeure skal blandt andet - men ikke udtømmende - anses ekstraordinære naturkatastrofer, krig, terror, brand, hærværk, IT-nedbrud, sammenbrud eller skade på anlæg, umulighed med hensyn til at få nødvendigt udstyr, materialer, arbejdskraft med videre, i forbindelse med blandt andet strejke og lockout, samt forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller -import.
17.3 Såfremt Kärnfull Energi ApS bliver forhindret i at opfylde Aftalen som følge af Force Majeure, der påberåbes af Netselskabet eller den systemansvarlige, kan Kärnfull Energi ApS også påberåbe sig ansvarsfritagelse over for kunden med henvisning til denne Force Majeure.
18. Ændringer af Aftalen og Leveringsbetingelserne
18.1 Kärnfull Energi ApS kan ændre priser, gebyrer og andre vilkår i Aftalen og disse Leveringsbetingelser i følgende situationer:
Til dækning af udefrakommende omkostninger forbundet med Kärnfull Energi ApS’s levering af sine ydelser i henhold til Aftalen, såsom afgifter og omkostninger til netselskaber, banker, udbydere af betalingsløsninger, postdistributionsselskaber eller lignende.
For at imødekomme inflation regnet fra 1. november 2020.
Ved ændret lovgivning, regulering eller praksis.
Ved produktændringer.
For at skabe incitament til at reducere/ændre energiforbruget eller motivere en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af Aftalen.
Læs mere på www.karnfull.dk/vilkårsændringer
18.2 Ændringerne iværksættes med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning.
18.3 Varsling sker ved individuel kommunikation for eksempel gennem elektronisk post (herunder e-mail, e-Boks og sms), brevpost, faktura eller lignende. I forbindelse med varslingen kan der henvises til oplysninger på Kärnfull Energi ApS’shjemmeside, selvbetjeningsportal eller lignende.
18.4 Ønsker Kunden ikke at fortsætte Aftalen på de varslede ændrede vilkår, kan Kunden opsige Aftalen i varslingsperioden, inden ændringerne træder i kraft.
19. Overdragelse
19.1 Ingen af parterne kan overdrage Aftalen eller dele heraf uden den anden parts forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov.
19.2 Kärnfull Energi ApS har dog uanset ovenstående ret til at overdrage Aftalen helt eller delvist til nuværende eller kommende koncernselskaber samt koncernforbundne selskaber og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter/aktiver og passiver til tredjemand.
20. Erstatningsansvar
20.1 Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i Aftalen eller disse Leveringsbetingelser.
20.2 Kärnfull Energi ApS er ikke ansvarlig for Kundens eventuelle driftstab, tab af avance, data eller andet indirekte tab, medmindre Kärnfull Energi ApS har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Kärnfull Energi ApS er ligeledes ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af fejl og afbrydelser på nettet eller leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. Kärnfull Energi ApS er således og endvidere ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netselskabet, den systemansvarlige eller tredjemand, for eksempel den nordiske elbørs, Nord Pool.
21. Klager samt lovvalg og værneting for sagsanlæg
21.1 Klager vedrørende leverancen i henhold til Aftalen og Leveringsbetingelserne kan rettes skriftligt til Kärnfull Energi ApS’s kundeservice, som vil behandle klagen og give svar hurtigst muligt.
21.2 Såfremt Kunden ikke er tilfreds med/enig i Kärnfull Energi ApS’sbehandling og svar, kan Kunden herefter indgive klage til Ankenævnet på Energiområdet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefonnummer 4171 5000, e-mail: post@energianke.dk.
21.3 Kunden kan ligeledes indgive klage til Ankenævnet på Energiområdet, såfremt Kärnfull Energi ApS en måned efter, der er indgivet klage hertil, ikke har svaret på denne.
21.4 Uoverensstemmelser mellem Kunden og Kärnfull Energi ApS afgøres efter danske retsregler. Retssager mod Kärnfull Energi ApS vedrørende Aftalen og/eller Leveringsbetingelserne skal som udgangspunkt anlægges ved Retten i Aarhus. Alternativt er Kunden dog berettiget til at anlægge sag mod Kärnfull Energi ApS ved Kundens eget hjemting.
22. Kontakt Al henvendelse vedrørende disse Leveringsbetingelser, Aftalen samt andre forhold kan ske til:
Kärnfull Energi ApS CVR nr. 42439258.
Telefon: +45 78 70 80 70
Mail: hej@karnfull.dk og www.karnfull.dk
Vores adresse er: Mejlgade 95, 3. - 3.6, 8000 Aarhus .