Denne side er senest opdateret med priser per 8. november. Elkunder kan få indefrosset en del af deres elregning – dette kaldes indefrysningsordningen
Sådan fungerer indefrysningsordningen
Når du tilmelder dig ordningen, får du indefrosset den del af din regning, som ligger over det fastlagte prisloft. Det er altså et forbrugslån, som skal betales tilbage på et senere tidspunkt, med renter og gebyrer.
Ordningen kører fra den 1. november 2022 og et år frem, og inkluderer også regninger med forbrug fra 1. oktober 2022. Du bestemmer selv, om du vil tilmelde dig, og hvornår du gør det. Ordningen gælder kun for regninger, som ikke er betalt.
Hvor mange danskere bruger ordningen?
Ind til videre har danskerne været meget forsigtige, med at bruge denne komplekse låneordning. Under en halv procent af landets energikunder har indtil videre tilmeldt sig den dyre og kontroversielle ordning, ifølge en rundringning foretaget af TV2 Nyheder. https://nyheder.tv2.dk/business/2022-11-07-faerre-end-forventet-har-tilmeldt-sig-vinterhjaelp
Gebyrer og rente
Når du tilmelder dig, skal du betale et oprettelsesgebyr. Gebyrets størrelse opdaterer vi løbende, afhængigt af hvor mange kunder, der bruger ordningen. Send os en mail for at få oplyst det gældende gebyr. Der er høje gebyrer på at bruge ordningen, så for de fleste er det ikke en god forretning at bruge ordningen, og du bør kun bruge ordningen i nødssituationer. Derudover skal du betale en årlig rente, som for privatkunder er 2 % og for erhvervskunder 4,4 %. Renterne vil blive tilskrevet bagudrettet.
PT kan du kun få indefrosset mindre end halvdelen af din elregning
Du få indefrosset den del af din regning, der ligger over det fastlagte prisloft på til 0,80 kr. pr. kWh ekskl. moms. Det svarer til det niveau, den gennemsnitlige elpris lå på i 4. kvartal 2021.
Ud over elprisen skal du betale for transport af strøm til dit netselskab samt moms og afgifter til staten, som du plejer – denne del kan du ikke få indefrosset. Per 8. november udgør diverse afgifter sammenlagt omkring 1,2 kr. pr. kWh. Disse tal er opdateret per 8. november 2022 – og vi tager forbehold for varslede ændringer i afgifterne hos staten, såvel som netselskaberne.
Er du tilmeldt indefrysningsordningen skal du stadig betale 2 kr. pr. kWh
Gør du brug af ordningen skal du altså stadig betale 0,80 kr. pr. kWh ekskl. moms for strømmen plus 1,20 kr. pr. kWh ekskl. moms for diverse afgifter. I alt 2 kr. pr. kWh ekskl. moms. Disse tal er opdateret per 8. november 2022 – og vi tager forbehold for varslede ændringer i afgifterne hos staten, såvel som netselskaberne.
Hvor stort et beløb, du kan få indefrosset på dine regninger, afhænger af, hvor stort dit elforbrug er, og hvilken pris du betaler. Beløbet, du kan indefryse, inkluderer både dit abonnement, normale betalingsgebyrer og gebyrer for at bruge indefrysningsordningen.
Eksempel: En kunde med et månedsforbrug på 1000 kWh skal stadig selv betale 2000 kr., selvom de er tilmeldt indefrysningsordningen.
Gør du brug af ordningen skal du altså stadig betale 0,80 kr. pr. kWh ekskl. moms for strømmen plus 1,20 kr. pr. kWh ekskl. moms for diverse afgifter. I alt 2 kr. pr. kWh ekskl. moms. Er dit månedsforbrug på 1000 kWh skal du altså stadig betale 1000 * 2 = 2000 kr. pr. kWh ekskl. moms. Dvs. lyder din elregning på 2500 kr. incl. moms, selv hvis du er tilmeldt indefrysningsordningen.
Hvor meget for kunden så indefrosset, af den rene elpris? Tag for eksempel en kunde med et elforbrug på 1.000 kWh og elprisen er 2,20 kr. ekskl. moms. Kunden skulle betale 2.200 kr. ekskl. moms for sit rene elforbrug uden afgifter, men på grund af prisloftet på 0,80 kr. skal kunden kun betale 800 kr. ekskl. moms lige nu. De resterende 1200 kr. ekskl. moms, bliver indefrosset. Derudover bliver månedlig abonnement og betalingsservice gebyr på i alt 37,7 kr. ekskl. moms også indefrosset. I alt lander beløbet til indefrysning altså på 1237,7 kr. ekskl. moms, som skal afdrages over den 4-årige afdragsperiode fra 1. november 2024 og frem. Som nævnt skal kunden stadig betale den øvrige elregning som er på 2500 kr. incl. moms. Du skal altså være opmærksom på, at abonnement og eventuelle gebyrer til netselskabet ikke bliver indefrosset. Disse tal er opdateret per 8. november 2022 – og vi tager forbehold for varslede ændringer i afgifterne hos staten, såvel som netselskaberne.
Tilmeld dig indefrysningsordningen
Send mail til hej@karnfull.dk – så kan vi tale med dig om detaljerne og tilmelde dig. FAQ
Hvad betyder indefrysning?
Når du får indefrosset en regning, låner du penge af Kärnfull Energi, som skal betales tilbage senere. Som nævnt er der renter på lånet: for privatkunder er 2 % og for erhvervskunder 4,4 %. Renterne vil blive tilskrevet bagudrettet – og du skal betale gælden tilbage over en fastlagt afdragsperiode. Der er ligeledes høje gebyrer på at bruge ordningen, så for de fleste er det ikke en god forretning at bruge ordningen.
Hvad er prisloftet for el?
For elregninger er prisloftet 0,80 kr. pr. kWh ekskl. moms. Prisloftet er fastsat ud fra det niveau, som den gennemsnitlige elpris lå på i 4. kvartal 2021. Det betyder, at prisloftet med tillæg af tariffer, afgifter og moms svarer til en typisk, samlet elpris for privatkunder på omkring 2,18 kr. pr. kWh (uden justering ift. den kommende nedsættelse af elafgiften i 2023 og stigende priser til dit netselskab samt moms).
Hvor meget kan jeg maksimalt få indefrosset?
For privatkunder er der ikke noget loft over, hvor stort et samlet beløb, der maksimalt kan indefryses.
For erhvervskunder (små og mellemstore virksomheder) kan der maksimalt indefryses 15 mio. kr.
Hvad er prisen for at bruge indefrysningsordningen?
Når du tilmelder dig, skal du betale et oprettelsesgebyr. Gebyrets størrelse opdaterer vi løbende, afhængigt af hvor mange kunder der bruger ordningen. Send os en mail for at få oplyst det gældende gebyr. Der er høje gebyrer på at bruge ordningen, så for de fleste er det ikke en god forretning at bruge ordningen, og du bør kun bruge ordningen i nødssituationer. Derudover skal du betale en årlig rente, som for privatkunder er 2 % og for erhvervskunder 4,4 %. Renterne vil blive tilskrevet bagudrettet.
For erhvervskunder (små og mellemstore virksomheder) vil den årlige rente indtil videre være på 4,4 %. Klima-, energi- og forsyningsministeriet kan dog fastsætte en anden rentesats for perioden fra 1. november 2023 og frem. Renterne tilskrives fra det tidspunkt, hvor vi første gang indefryser en del af din elregning. I indefrysningsperioden og den afdragsfrie periode vil renterne blive tilskrevet bagudrettet ved udgangen af perioden.
I den 4-årige afdragsperiode tilskrives renterne bagudrettet ved hvert af dine afdrag. Renten bliver tilskrevet på baggrund af husstandens restgæld ved det seneste afdrag. Der vil dermed blive tilskrevet renter af de tidligere påløbne renter. Renterne er fradragsberettigede, men du skal ikke gøre noget. Det er energiselskabet, som din gæld ligger hos, der har indberetningspligten til Skattestyrelsen.
Hvilke kunder kan tilmelde sig indefrysningsordningen?
Hvis du er privatkunde hos Kärnfull Energi, har du mulighed for at tilmelde dig. Hvis du bor i en boligforening, andelsforening eller lignende, hvor det er foreningen, der er kunde hos os, så skal du være opmærksom på, at det kun foreningen, der kan tilmelde sig ordningen, og at det er op til den enkelte forening, om man tilmelder sig. Små og mellemstore erhvervskunder med et cvr-nr., herunder også selvejende institutioner samt kultur- og foreningsliv, har mulighed for at tilmelde sig ordningen. Fuldt ud offentligt ejede institutioner er ikke omfattet.
Energiintensive virksomheder, hvor minimum 3 % af omsætningen gik til energiforbrug i 2021, kan ansøge om lån via indefrysningsordningen direkte hos Erhvervsstyrelsen. Vælger virksomheden det, er det ikke muligt samtidig at tilmelde sig indefrysningsordningen via sit energiselskab.
Hvad hvis jeg er digitalt fritaget?
Så sender vi et brev om ordningen med posten. Bagefter vil du få tilsendt dine vilkår og en blanket, som du skal udfylde, underskrive og sende retur til os, hvis du vil gøre brug af ordningen. Når vi modtager din formular tilmelder vi dig og sender bekræftelse med posten. Du betaler alle forsendelsesgebyrer.
Hvor ser jeg, hvor meget jeg har indefrosset?
På din regning kan du følge med i, hvor meget du har fået indefrosset på den pågældende regning, og hvor meget du i alt har fået indefrosset. Hvornår begynder afbetalingen af det indefrosne beløb?
Ordningen er kører fra 1. november 2022 til 1. november 2023. De følgende 12 måneder er afdragsfrie. Det vil sige, at du skal først betale din gæld tilbage 1. november 2024. Selvom du har et afdragsfrit år, vil der stadig blive lagt renter på det indefrosne beløb, og renterne bliver en del af den samlede gæld. Du vælger om du vil betale hele gælden på én gang, eller om du vil afdrage gælden over fire år. Giver du os ikke besked, vil du automatisk sættes på den 4-årige afdragsordning.
Hvad er konsekvensen hvis jeg ikke betaler det indefrosne beløb tilbage?
Hvis du ikke kan betale dine afdrag i løbet af afdragsperioden fra den 1. november 2024 og fire år frem, vil du modtage et rykkerbrev. Har du efter to rykkerbreve stadig ikke betalt, vil din gæld blive opgjort og overdraget til Erhvervsstyrelsen, der via Gældsstyrelsen vil inddrive gælden. Du vil i så fald blive kontakte direkte af Gældsstyrelsen.
Kan jeg skifte elselskab efter jeg tilmelder mig indefrysningsordningen?
Hvis du skifter energiselskab, så bliver gælden i det selskab, hvor du stiftede den, og du skal også afdrage gælden til det samme selskab. Hvis du vil gøre brug af ordningen i det nye selskab, skal du melde dig til igen hos dem. Ordningen følger ikke automatisk med.
Kan man framelde indefrysningsordningen
Du kan altid afmelde dig indefrysningsordningen, men afmelding gælder kun for regninger udstedt efter afmeldingen.
Når vi har modtaget din afmelding, opgøres din samlede gæld inklusive renter og gebyrer. Gælden skal som udgangspunkt afdrages over den 4-årige afdragsperiode, der starter den 1. november 2024. Men du kan til enhver tid vælge at indfri hele din gæld.
Du framelder dig ved, at skrive til hej@karnfull.dk